|
|
"Han seer Intet, han nyder Intet, han glæder sig over Intet - han gjør ikke andet end at skrive. Naar jeg i Museerne seer ham med Blyantspennen i utrættelig Bevægelse, forat nedskrive, hvad Custoden fortæller om Statuer og Malerier, isteden at see dem og glæde sig ved deres Skjønhed, forekommer han mig som en Skrifteforvalter i et Dødsbo, der med den pinligste Flid, i sit Ansigts Sved, opskriver hver Stump og hvert Stykke ...", hornblæste H. P. Holst i et brev til sin ven Chr. Agerskov den 8. marts 1841 om H. C. Andersen. Dét var en hård dom, for H. C. Andersen, gjorde mere end at skrive: han tegnede også!
På papir i en størrelse som nemt kunne rummes i en jakkelomme, tegnede H. C. Andersen på sine rejser i Europa med blyant scenerier, der vakte hans interesse. Hjemvendt fra dagens udflugter og spadsereture opridsede han i sit logi med blæk sine skitser. Disse tegninger var ikke blot erstatninger for vor tids postkort med attraktive turistmål; i sit forfatterskab gjorde H. C. Andersen flittig brug af tegningerne, som var de stemningsindtryk, der kunne mættes med ord. Man kan derfor fristes til at sammenligne udviklingen i digterens tegnekunst med udviklingen i digterens litterære kunst.
Størsteparten af H. C. Andersens tegninger stammer fra hans to store rejser: "Dannelsesrejsen" til Italien 1833-34 og "Orientsrejsen" til Grækenland og Tyrkiet 1840-41. Efter denne periode synes det som om, at H. C. Andersen gradvist mistede interessen for at aftegne sine indtryk. I sit livs efterår tegnede H. C. Andersen ikke meget. Gjorde han det, var det for at spare på ord eller erstatte, hvad ord kunne savne. Interessant er det dog, at digteren - på uhyre modernistisk vis - eksperimenterede med blækket - således med blækklatsfigurer - bedre kendt i dag igennem Rorschachs-testerne- og med skrifttegn som ren form, hvilket billedet på denne side på ægte Mondrian-manér demonstrerer.
Billederne må frit anvendes til ikke-kommerciel brug i aviser, tidsskrifter og tryksager, med angivelse af: Kilde: Odense Bys Museer. Billederne må ikke videresælges, anvendes i annoncer eller i andre kommercielle sammenhænge.
Billederne kan mod betaling rekvireres i en høj opløsning egnet til reproduktionsbrug ved henvendelse til: museum@odense.dk
|
|