Untitled Document

9. Skt. Knuds Kirke

Skt. Knuds Kirke

Odenses domkirke, Skt. Knuds Kirke, danner rammen om tre begivenheder i H.C. Andersens liv. Her blev hans forældre gift den 2. februar 1805, her blev hans far begravet, 33 år gammel, den 30. april 1816, og her blev skomagersønnen konfirmeret den 18. april 1819. Da H.C. Andersen stod konfirmand, bar han sin fars gamle jakke og havde til lejligheden fået et par læderstøvler. Glæden og stoltheden over de nye støvler kom næsten til at overskygge det højtidelige ved selve konfirmationen.