Untitled Document

11. Gråbrødre Hospital


Gråbrødre Hospital

Gråbrødre var på H.C. Andersens tid et helt kompleks med kirke, hospital og "dårekiste" – en anstalt for sindssyge. Kirken er nu væk, revet ned efter at Napoleons spanske hjælpetropper hærgende havde forladt den. Men endnu står en del af de gamle bygninger. Her passede Hans Christians farmor haven, farfaren blev indlagt som galning i hospitalet 1823, og ti år efter døde H.C. Andersens mor, dybt alkoholiseret, i salen under taget i fattigstiftelsen, det såkaldte "Doctors Boder". Det var her, H.C. Andersen hørte historier fra de gamle fattige, og her han gruede sig over de indlagte evnesvage og sindssyge.