Untitled Document

8. Barndomshjemmet


Barndomshjemmet

H.C. Andersens minder fra Odense udspringer især fra barndomshjemmet i Munkemøllestræde 3, hvor han boede fra sit 2. til sit 14. år (1807-1819). Eventyret "Sneedronningen" er inspireret herfra. På gavlen af huset kan du se den ældste og første mindeplade for H.C. Andersen. Den blev afsløret på digterens 70 års fødselsdag i 1875. I dag rummer huset en lille udstilling om H.C. Andersens barndom.